Naturlig ventilation: udluftning, friskluftventiler og emhætte

Hvorfor luften skal skiftes

Vi forurener luften, bare ved at være hjemme. Bolius nævner partikler fra madlavning og stearinlys, fugt fra bad, tøjvask og planter, og CO2 og fugt fra vores vejrtrækning, også mens vi sover. En familie på fire afgiver 10 til 12 liter vand i døgnet.

Bliver luften ikke skiftet, føles den tung, og det kan give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Er den for fugtig længe, øges risikoen for skimmel og fugtskader i materialerne. Læs mere i opslaget om fugt i væggen.

Bolius skriver, at bygningsreglementet kræver, at luften skiftes en halv gang i timen. Det reelle behov afhænger af, hvor mange I er, og hvor stort huset er. Jo flere mennesker på mindre plads, jo mere skal der luftes ud.

Gennemtræk: den mest effektive udluftning

Åbner du vinduer i to sider af huset, skaber vinden overtryk på den ene side og undertryk på den anden, og luften bliver skiftet hurtigt. Bolius skriver, at 5 til 10 minutter kan være nok. Har du kun ét vindue åbent, tager det længere tid, og i vindstille vejr også.

Sådan gør du:

1. Tre gange om dagen, fx om morgenen, når I kommer hjem, og inden sengetid.
2. Åbn i to sider af huset, og åbn de indvendige døre.
3. Skru ned for radiatorerne, mens vinduerne er åbne, så de ikke varmer for fuld kraft, som Sparenergi anbefaler.
4. Luk igen efter 5 til 10 minutter. Varmen sidder mest i vægge, gulve og møbler, så huset bliver hurtigt varmt igen.

Om vinteren råder Bolius til at lufte ud kort og intenst, 5 minutter kan være nok, og hellere lidt oftere. Behovet er mindst lige så stort som om sommeren, fordi vi er mere inde, og fordi fugt sætter sig som kondens på de kolde flader.

Det, du ikke skal gøre, er at have et vindue stående på klem i mange timer i koldt vejr. Det køler husets materialer ned, så det koster meget energi at varme dem op igen, og fugten fra indeluften kan sætte sig på de kolde flader.

Skorstenseffekten

Varm luft stiger op. Det kan du udnytte i et hus med flere etager eller højt til loftet. Bolius beskriver det trin for trin:

1. Frisk luft kommer ind lavt, gennem en friskluftventil eller et åbent vindue i stueetagen.
2. Luften varmes op inde i huset og stiger.
3. Den slipper ud højt oppe, gennem et ovenlysvindue, et vindue på første sal eller en åbning under loftet.

Så trækker huset selv luft igennem, uden en ventilator. Det kræver, at luften kan komme rundt. Lukkede døre bremser den, så sørg for spalter under eller i dørene.

Friskluftventiler

En friskluftventil er en fast åbning, der lukker frisk luft ind hele tiden. Bolius beskriver fire typer:

Ventilerne skal kunne lukkes, men er som udgangspunkt beregnet til at stå åbne. Luk dem kun i særligt kolde og blæsende perioder. Bolius nævner, at de giver mening i tætte eller efterisolerede huse, hvor mange bor på lidt plads, i soveværelser, i badeværelser og køkkener som supplement til udsugningen, og i fugtige kældre.

Koster udluftning varme?

Lidt, men mindre end man tror. Bolius skriver, at en stor del af husets varme er lagret i gulve, vægge og møbler, og den varme forsvinder ikke ved kortvarigt gennemtræk. Samtidig kræver fugtig luft mere energi at varme op end tør luft, så det kan betale sig at få den fugtige luft ud. Det, der koster, er det lange, svage luftskifte gennem et vindue på klem, der køler konstruktionerne ned.

Ventilationsvinduer

Nogle producenter laver vinduer med indbygget ventilation, hvor udeluften trækkes ind mellem to lag glas og forvarmes, før den kommer ind i rummet. Bolius beskriver princippet og nævner, at det kan være en god løsning i et hus, hvor udsugningen sker med en brugsvandsvarmepumpe, der bruger varmen i den udsugede luft til at varme brugsvandet op.

Emhætte og udsugning

Mekanisk udsugning er en del af ventilationen i de fleste huse: emhætten i køkkenet og ventilatoren på badeværelset. Bolius skriver, at det er et krav i nybyggeri, at der er en emhætte med afkast til det fri.

Men i et eksisterende hus er udsugningen ikke nok alene, skriver Bolius. Den skal suppleres med udluftning gennem vinduer eller ventiler. Tænd emhætten, når du laver mad, og luft ud bagefter. Luft også ud efter badet og efter stearinlys.

Hvornår er det ikke nok?

Bolius' tegn på, at luften ikke bliver skiftet nok:

• Dug på ruderne det meste af dagen eller hver morgen
• En indelukket eller muggen lugt
• Sorte pletter i hjørner og bag møbler

Hjælper hyppigere udluftning ikke, eller er huset nyt og meget tæt, kan et ventilationsanlæg med varmegenvinding være løsningen. Det skifter luften hele tiden og genbruger varmen. Friskluftventiler er også et af de enkle tiltag mod radon. Se mere under radon.