Solceller på huset: tagtype, størrelse og tilslutning

Passer dit tag til solceller?

Sydvendt er bedst. Bolius skriver, at den optimale placering i Danmark er stik syd med en hældning på ca. 40 grader, men at solcellerne kan vende fra sydøst til sydvest og hælde 15 til 60 grader uden at miste væsentligt. Øst- og vestvendte tage kan bruges, et nordvendt tag kan ikke.

Hold også øje med disse punkter:

• Skygge. Panelerne er som regel forbundet i serie, så en skygge på et lille område kan sænke ydelsen for en større del af anlægget. Træer, kviste, skorstene og naboens bygninger tæller alle med.
• Hældning. Over ca. 10 grader løber regn og sne selv af. Et fladt tag kræver stativer, der vinkler panelerne.
• Tagets stand. Taget skal kunne bære den ekstra vægt og sne. Skal det skiftes inden for de næste 10 til 15 år, anbefaler Bolius at vente eller gøre det samtidig.
• Tagtypen. På tegltag fastgøres beslagene til lægter eller spær gennem eller under teglene. Lette bølgepladetage kan kræve, at spær og lægter forstærkes. Bolius advarer om, at skifertage ofte er blevet utætte efter montering af solceller.

Sparenergi giver en enkel tommelfingerregel: Der bør være sol på panelerne mindst fra kl. 9 til 17 i sommerhalvåret.

Hvor stort skal anlægget være?

Størrelsen regnes ud fra dit hidtidige elforbrug. Find dit forbrug år for år og time for time på eloverblik.dk, så installatøren kan regne på det rigtige grundlag.

Bolius giver to typiske eksempler:

Sparenergi skriver, at et anlæg typisk fylder 15 til 40 m².

Større er ikke altid bedre. Sparenergis eksempel for et hus med et elforbrug på 4.000 kWh om året viser, at et mindre anlæg tjener sig hurtigere hjem:

Grunden er, at de fleste bruger mest strøm om aftenen og om vinteren, hvor solcellerne giver mindst. Jo mere af strømmen du selv bruger, mens solen skinner, jo bedre bliver økonomien. Et større anlæg kan give mening, hvis forbruget skal stige, fx med en elbil eller en varmepumpe.

Reglerne: skel, lokalplan og nabo

Der er regler for placeringen, også når anlægget kun sidder på taget:

• Afstand til skel. Efter BR18 § 179 skal solcelleanlæg og solfangere holde mindst 2,5 m til skel mod nabo, sti og vej ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse. Ved sommerhuse er afstanden 5 m til nabo og sti. Det har især betydning for anlæg på carporte og garager tæt på skel.
• Lokalplan, fredning og servitutter. Spørg kommunen, før du indhenter tilbud. Bolius nævner lokalplaner, der forbyder solceller i udvalgte områder, og kommuner, der kræver, at panelerne har samme farve som taget.
• Solceller på jorden skal altid godkendes af kommunen, skriver Sparenergi.
• Genskin. Der er ingen standard for, hvornår et anlæg blænder for meget. Tal med naboen, især hvis panelerne sidder lavere end naboens vinduer eller altan. Antirefleksbehandlede paneler mindsker genskinnet.

Tilbud, montering og tilslutning

Sparenergi anbefaler at vælge en VE-godkendt installatør og at få flere tilbud. Et skriftligt tilbud bør mindst indeholde:

1. Anlæggets størrelse og placering
2. Samlet pris for anlæg og installation
3. Forventet, helst garanteret, elproduktion
4. Garantier på produkt og ydelse
5. Et overslag over økonomien med den elpris, der er regnet med

Bed om installatørens garanti for, at taget kan bære anlægget. Vil installatøren ikke stå inde for det, så få en bygningsingeniør til at regne på det. Inverteren, der omsætter strømmen til husets net, skal sidde et køligt, luftigt og støvfrit sted, hvor lyden ikke generer.

Selve tilslutningen klarer installatøren. Anlægget tilmeldes hos netselskabet, som vurderer, om der er kapacitet i nettet, om elmåleren skal skiftes, og som giver anlægget et GSRN-nummer. Det nummer skal du bruge for at kunne sælge overskudsstrøm. Arbejdet på husets elinstallation kræver en autoriseret elinstallatør.

Økonomi og skat

Hvad du sparer, afhænger af dit forbrug og af elprisen, som ingen kender om 10 eller 20 år. Sparenergi skriver, at du typisk sparer mellem 2.500 og 7.000 kr. om året samlet set, når du også sælger overskudsstrøm, og at udgiften til netselskabet typisk er ca. 500 kr. om året.

Vi skriver ikke en pris på et anlæg her, fordi vi ikke har tre opdaterede kilder, der er enige. Bed om flere tilbud, og sammenlign den samlede pris pr. kWp og den elpris, der er regnet med.

Skatten er enkel for de fleste. Skattestyrelsen skriver:

• Strøm, du selv bruger, er skattefri.
• Sælger du for mere end 7.000 kr. om året, skal 60 % af det overskydende beløb på årsopgørelsen i rubrik 20.
• Ejer I anlægget sammen, har hver ejer et bundfradrag på 7.000 kr.
• Renter af lån til anlægget kan trækkes fra.

Et eksempel fra Skattestyrelsen: Sælger du for 8.600 kr., er 1.600 kr. over bundfradraget, og 60 % af det, 960 kr., skal på årsopgørelsen.

Når anlægget kører

Solceller kræver lidt vedligehold, men Sparenergi anbefaler, at du aflæser elmåleren en gang om måneden og tjekker inverteren for fejlmeddelelser to gange om året. Tag billeder af panelerne, når de er monteret. Misfarvning senere kan være tegn på skader. Se også efter fra loftet, at spærene ikke har taget skade af skruerne.

Vil du bruge mere af strømmen selv, så læg opvask, tøjvask og opvarmning af vand i varmtvandsbeholderen i dagtimerne, hvor det kan styres. Et husbatteri kan gemme dagens overskud til aftenen. Sparenergi skriver, at det ofte er en god idé, men at batterier kan være dyre, så bed installatøren regne på, om det kan betale sig for dig. Et energimærke viser, hvad solcellerne betyder for husets samlede energiforbrug.