Gasfyr: service, levetid og udfasningen af naturgas

Sådan virker gasfyret

Et gasfyr består af en brænder, hvor gassen brændes af, og en kedel, hvor vandet til radiatorer, gulvvarme og varmtvandsbeholder varmes op. Bolius skelner mellem to typer forbrænding:

• Lukket forbrænding, hvor fyret henter luft udefra gennem et dobbeltrør og sender røgen ud gennem det andet. Det er den type, der har været solgt siden midten af 1990'erne.
• Åbent forbrændingskammer, hvor fyret tager luften fra det rum, det står i. Det findes kun i ældre fyr og må ikke monteres i dag.

Næsten alle gasfyr i Danmark er kondenserende. De udnytter også varmen i røgen og er de eneste, der må installeres efter bygningsreglementet.

Hvor tit skal gasfyret have service?

Kravene afhænger af fyrets type:

Sparenergi skriver, at garantien på kedlen kan kræve et eftersyn mindst hvert andet år. Mange har et serviceabonnement gennem gasselskabet eller en vvs-installatør, hvor fyret efterses fast.

Gasskorstene er ifølge Bolius ikke omfattet af kravet om årlig fejning, men skal renses efter aftale med skorstensfejeren.

Bolius skriver, at ulykker med gasfyr næsten altid skyldes manglende vedligehold eller sjusket installation, og at et godt vedligeholdt fyr er meget sikkert. En kulilte-alarm kan være en ekstra sikring, men gasselskaberne ser den som et supplement til service, ikke en erstatning. Læs mere i opslaget om røgalarm og kulilte-alarm.

Det kan du selv gøre

Sparenergis råd til den daglige drift:

• Tjek trykket på fyrets manometer, og fyld vand på anlægget, hvis det er for lavt. Manualen viser det rigtige tryk.
• Brug automatikken. Sænk temperaturen 2 til 3 grader om natten, og lad fyret og cirkulationspumpen stoppe, når det er varmt udenfor.
• Skru gradvist op og ned. Uden automatisk styring kan du spare op til 5 % af varmen til rummene ved at starte på 35 til 40 grader om efteråret og skrue 5 grader op, hver gang det bliver 5 grader koldere.
• Sommerluk fyret, så det kun laver varmt vand, og sluk cirkulationspumpen til radiatorerne.
• Isolér de varme rør, hvor de løber gennem uopvarmede rum.

Kend også hovedgashanen, og sæt gasselskabets mærkat med telefonnummer op. Lugter det af gas, så luk hovedhanen, og åbn døre og vinduer. Naturgas er tilsat et lugtstof, så selv små udslip kan lugtes.

Hvor længe holder et gasfyr?

Bolius skriver, at et gasfyr kan holde mellem 10 og 30 år, men at det ofte kan betale sig at skifte efter 10 til 15 år, fordi nye fyr udnytter gassen bedre. Et nyt fyr sparer typisk 15 til 25 % af gasforbruget, mest i ældre, dårligt isolerede huse. Sparenergi skriver, at et fyr over 15 år sikkert er klar til skrotning.

Er fyret over 16 år eller kører dårligt, anbefaler Bolius at få en autoriseret vvs-installatør til at se på det. Er gasforbruget steget over årene, kan det være tegn på, at fyret skal indstilles, eller at varmtvandsbeholderen er kalket til.

Hvis du vælger et nyt gasfyr

Det er stadig lovligt at skifte et gammelt gasfyr til et nyt, kondenserende fyr, men Bolius anbefaler det ikke, hvis der er andre muligheder. Vælger du det alligevel, så vær opmærksom på tre ting:

1. Aftrækket. Et kondenserende fyr kræver et todelt aftræk, så røgen ledes ud i den ene del, og frisk luft trækkes ind i den anden. Nogle gange skal den gamle skorsten skiftes.
2. Varmtvandsbeholderen. Bolius skriver, at den som regel skiftes samtidig.
3. Registreringen. Gasselskabet skal vide præcis, hvilket fyr du har, så du kan kontaktes, hvis der findes fejl på en bestemt model. Ved et kedelskift er det installatøren, der skal indberette det. Bolius anbefaler, at du selv kontakter gasselskabet og tjekker, at det nye fyr er registreret rigtigt.

Bolius nævner også, at et gasfyr kan suppleres med solvarme eller en mindre varmepumpe, så fyret får en lettere tilværelse i dele af året.

Skal du skifte, eller vente på fjernvarme?

Svaret afhænger af, hvornår fjernvarmen kommer. Bolius' råd:

• Fjernvarme inden for 3 til 5 år: Hold liv i det nuværende fyr med service og små reparationer, eller vælg en billig midlertidig løsning. Nogle fjernvarmeselskaber hjælper med reparation, hvis du forpligter dig til at tilslutte dig senere.
• Fjernvarme om mere end 5 år eller slet ikke: Vælg en mere varig løsning. Uden fjernvarme er anbefalingen en varmepumpe.

Fjernvarme er ofte det nemmeste skift, fordi husets radiatorer eller gulvvarme kan genbruges. Uden fjernvarme er en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg afløseren. Bolius anbefaler at vælge en model fra Energistyrelsens varmepumpeliste. Se, hvad en luft til vand-varmepumpe koster, og læs om de tre typer under varmepumpe.

Et brugt gasfyr kan være en midlertidig løsning, men installationen er autoriseret vvs-arbejde, og Bolius anbefaler at få en vvs-installatør til at vurdere fyret, før du køber.

Afkobling af gassen

Når du skifter væk fra gas, skal stikledningen afbrydes, og måler og regulator fjernes. Bolius skriver, at det koster ca. 10.000 kr. Afkoblingspuljen kan dække udgiften, hvis:

• husstanden har et gasfyr, som du ejer,
• forbruget i seneste aflæsningsår var 100 til 6.000 m³,
• og puljen er åben på den dato, du opsiger gassen hos Evida.

Pengene fordeles efter først til mølle. Puljen åbnede igen i januar 2026, og Bolius skriver, at det er sidste gang, medmindre politikerne afsætter flere penge. Du kan ikke få dækket afkoblingen med tilbagevirkende kraft, så tjek Evidas side, før du opsiger. Der er intet krav om, hvilken varmekilde du skifter til.

Skifter du til en varmepumpe, kan der være tilskud fra Varmepumpepuljen. Reglerne er beskrevet i opslaget om luft til vand-varmepumpens pris.