Pillefyr: drift, brændsel og hvornår det stadig giver mening

Sådan virker et pillefyr

Et pillefyr består ifølge Bolius af tre dele: et magasin til træpillerne, en brænder og en kedel. En snegl fører pillerne fra magasinet ind i brænderen i takt med forbrændingen, og en blæser giver luft til ilden. Varmen fra kedlen sendes ud i husets vandbårne varmeanlæg.

Der findes to hovedtyper:

• Automatisk pillekedel. Den kører som et oliefyr. En termostat starter fyret, når vandet i kedlen bliver for koldt.
• Kedel med akkumuleringstank. Fyret varmer en stor vandtank op, og tanken forsyner huset. Fyret kører ved fuld ydelse, hvor det brænder bedst.

Sparenergi nævner, at en buffertank, også kaldet akkumuleringstank, giver en mere effektiv drift, især af ældre fyr. Solvarme kan dele den samme tank og tage noget af varmen om sommeren.

Træpillerne er sammenpresset savsmuld, typisk 6 eller 8 mm i diameter og 10 til 35 mm lange.

Hvor meget varme og hvor mange piller?

Bolius' tommelfingerregler:

En typisk familie i et hus på 150 m² bruger ifølge Bolius ca. 5 ton piller om året, og det fylder ca. 9 m³. Regnet med tallene ovenfor giver 5 ton piller ca. 20.000 til 22.500 kWh varme om året. Det er vores eget regnestykke, og dit forbrug afhænger af isolering og indetemperatur.

Fyrets virkningsgrad afhænger af tre ting: fyrets kvalitet, pillernes kvalitet og vedligeholdelsen. Svigter én af dem, bruger du flere piller.

Arbejdet med fyret

Det er den største forskel fra et olie- eller gasfyr. Bolius skriver, at du skal regne med ca. en halv time en gang om ugen. Opgaverne er:

1. Fyld magasinet. Uden silo typisk en gang om ugen. Bolius regner et eksempel: Et magasin på 225 kg rækker ca. 9 dage, hvis huset bruger 5 kWh i timen.
2. Rens kedlen. Sparenergi skriver hver uge og mindst hver 14. dag, hvis fyret ikke har automatisk rensning. Jo oftere, jo mere varme får du ud af pillerne.
3. Tøm asken. Gode piller giver ifølge Bolius under 0,5 % aske.
4. Tjek vandtrykket i anlægget på manometeret, og fyld vand på efter manualen, hvis trykket er for lavt.

En silo uden for fyrrummet med automatisk påfyldning og automatisk rensning af varmeveksleren kan skære ned på arbejdet, men det koster mere.

Træpillerne

Kvaliteten svinger. Bolius skriver, at der kan være op til 25 % smuld i poserne, hvis de er håndteret hårdt, og smuld giver mindre varme. Vælg en leverandør, der får kvaliteten kontrolleret, og tjek poserne, når de kommer.

Det er billigst at købe stort ind, gerne et års forbrug, men kun hvis du kan opbevare pillerne tørt. Fugtige piller smuldrer. I perioder med stor efterspørgsel kan det ifølge Sparenergi være svært at skaffe piller, så hav et lager.

Fyr aldrig med andet end træpiller, heller ikke når prisen stiger. Sparenergi advarer om brandfare, skader på fyret og øget risiko for kulilte.

Regler for fyr, fyrrum og skorsten

• Typegodkendt fyr. Du må kun installere et fyr, der overholder kravene til virkningsgrad og udledning. Bolius skriver, at bygningsreglementet kræver en virkningsgrad svarende til mindst kedelklasse 5 i standarden DS/EN 303-5. Listen over godkendte fyr ligger hos Teknologisk Institut.
• Skorstensfejeren skal godkende opstillingen og underskrive prøvningsattesten, som brændeovnsbekendtgørelsen kræver. Spørg også, om skorstenen kan tåle våd røggas.
• Fyrrummet skal følge Brandteknisk Vejledning 32, og forsikringen skal godkende det. Over 4 m³ piller skal stå i et separat rum bag en væg, der holder flammer ude i mindst 60 minutter. Der skal være plads til service, lys og en vandhane med slange.
• Skorstensfejning mindst én gang om året, skriver Sparenergi.

Fyrer du med brænde i en kombikedel, gælder reglerne om rent, tørt træ fra opslaget om brændeovnen.

Service og sommerdrift

Sparenergi anbefaler, at fyret efterses af en vvs-installatør én gang om året. Installatøren kan blandt andet måle røggastemperaturen, som afslører dårlig forbrænding. Spørg samtidig, om fyret bør skiftes.

Om sommeren giver det sjældent mening at fyre bare for at få varmt vand. Sæt fyret på sommerdrift, og sluk cirkulationspumpen til radiatorerne. Bruger husstanden meget varmt vand, kan det dog ifølge Sparenergi ikke betale sig at skifte til elopvarmning af vandet om sommeren. Sommerlukningen står i vedligeholdelseskalenderen.

Du kan også spare op til 5 % af varmen til rummene ved at skrue gradvist op for fremløbstemperaturen om efteråret og ned igen om foråret, skriver Sparenergi. Start på 35 til 40 grader, og skru 5 grader op, hver gang det bliver 5 grader koldere udenfor.

Hvornår giver et pillefyr mening?

Bolius og Sparenergi peger begge på, at du først skal undersøge, om huset kan få fjernvarme eller en varmepumpe. De kræver langt mindre arbejde, og Sparenergi skriver, at du sandsynligvis sparer mere. Et pillefyr kan være en løsning, hvis du har oliefyr, ikke kan få fjernvarme, og huset ikke egner sig til en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.

Pillefyret udleder ifølge Sparenergi sundhedsskadelige partikler, og Bolius skriver, at det forurener mindre end brændeovne, men mere end olie- og gasfyr, fjernvarme og varmepumper. Står fyret tæt på naboer, er det værd at tænke med.

Har du allerede et pillefyr, der er ved at være slidt, så sammenlign prisen på et nyt fyr med en varmepumpe. Har du elvarme i dag, skal der etableres radiatorer eller gulvvarme, uanset om du vælger pillefyr eller luft til vand-varmepumpe. Sparenergi skriver, at det tager ca. en uge.